Vælg en side

 

Sådan bruger du LinkedIn til at beskytte dit omdømmeLinkedIn er sammen med Facebook, Twitter og Instagram et af de mest populære og stærkeste sociale netværk.

Det er vigtigt både for at holde kontakterne med dine venner og bekendte, i forbindelse med jobsøgning – og også til arbejdet med at beskytte dit online omdømme. Til online reputation management er LinkedIn et af de faste værktøjer i redskabsskuffen.

Du har mulighed for at bruge LinkedIn fra 3 forskellige vinkler og vi anbefaler, du går i gang så hurtigt, som du kan. Jo før du sætter dine profiler op, des hurtigere vil de rangere på dit navn og virksomhedens navn og derved beskytte mod dårlig omtales placering i de organiske søgeresultater på Google.

Veludfyldt profil – herunder tekst

Vi starter ved din personlige profil. Jo mere indhold du giver til Google (og LinkedIn’s interne søgemaskine), des mere synlig vil din profil også være for de, der søger efter dig eller dine kompetencer.

Brug derfor tid på at udfylde din profiltekst, at vise dine tidligere resultater frem, at ’connecte’ med folk du kender og meget mere. Brug de muligheder LinkedIn giver dig.

Skriv gerne 10-20 linjer om dig selv og hvad du laver. Brug dit eget navn og dine kompetencer og ydelser flittigt i teksten. Du kan eventuelt lade dig inspirere af andre synlige personer i dit LinkedIn-feed, hvis du synes teksten er svær at starte på (bare rolig; du er ikke den eneste, der synes, det er svært at skrive om sig selv).

Firmaprofil

Efter du har færdiggjort din egen personlige profil går turen til firmaprofilen.

Du har mulighed for at oprette din virksomhed på LinkedIn og skrive opdateringer her. Andre personlige profiler kan følge din virksomhed for at få opdateringer. Det er ligesom du kender det fra Facebook.

Brug igen tid på at sætte din firmaprofilside op med det rigtige navn, logo og en beskrivelse og sørg for at dine nære venner og bekendte følger firmaet som de første. Flere følgere er med til at sikre en øget synlighed for din profilside; både på LinkedIn, men også når en potentiel kunde søger efter din virksomhed på Google og skal bekræftes i, du er det rette valg til ydelsen.

Sådan bruger du LinkedIN til at beskytte dit omdømmeBlogindlæg ranker godt i Google

LinkedIn har nu i et par år givet mulighed for at skrive blogindlæg på deres platform.

Blogindlæg på LinkedIn er lige nu meget synlige både på LinkedIn og i Googles søgemaskine, der tillægger dem stor værdi.

Læg derfor en aktiv indsats i at skrive et par gode blogindlæg. Ved at bruge dit eget navn eller virksomhedens navn i titlen øger du chancen for at indlægget kommer til at rangere højt ved en søgning på Google.

Et godt indlæg rangerer bedre end to dårlige. Brug derfor lidt tid på at skrive indlægget før du lægger det op. Som bonus er LinkedIn endnu en ung platform og du kan derfor være heldig også at opnå en stor almen synlighed blandt dit netværk ved at benytte dig af blogfunktionen.

Share This