Internationale shitstorms og deres dna

En “shitstorm” er en massiv reaktion på en begivenhed eller udtalelse, som ofte forekommer på sociale medier og er kendetegnet ved en masse negative kommentarer og reaktioner.

Internationale shitstorms er voldsomme, hurtigt spredende, medieopmærksomhedsskabende begivenheder, der ofte involverer kontroversielle emner eller adfærd. Der kan være mange faktorer, der driver en international shitstorm, herunder sociale medier, politiske spændinger, menneskerettighedskrænkelser, økonomiske interesser og personlige relationer.

De kan også opstå som reaktion på en begivenhed eller handling, der opfattes som uretfærdig, uacceptabel eller krænkende af en stor gruppe mennesker. Når en shitstorm opstår, kan det føre til massiv offentlig debat, kritik og protester, og kan have langsigtede konsekvenser for individer, organisationer eller regeringer.

Det er vigtigt at huske, at internationale shitstorms ofte er komplekse og multifacetterede, og det er ikke altid muligt at reducere dem til en enkelt årsag eller faktor. Derfor er det vigtigt at tænke kritisk og undersøge alle aspekter af en shitstorm, inden man træffer en beslutning om, hvordan man skal reagere på den.

Der er mange eksempler på internationale shitstorms, her er nogle af dem:

• United Airlines våbenincident: I 2017 blev en passager på et United Airlines-fly fra Chicago til Louisville fjernet fra flyet ved hjælp af magt efter at have nægtet at forlade sin plads. Videooptagelser af hændelsen spredtes hurtigt på sociale medier, og der opstod en shitstorm mod United Airlines, der blev anklaget for at have mishandlet passageren.
• Starbucks-racisme: I 2018 opstod der en shitstorm mod Starbucks, da det blev rapporteret, at to sorte mænd blev arresteret i en Starbucks-butik i Philadelphia, mens de ventede på en ven. Incidenten blev betragtet som et eksempel på racisme, og der opstod en massiv backlash mod Starbucks på sociale medier.
• Apple-skandale: I 2017 opstod der en shitstorm mod Apple, da det blev afsløret, at selskabet havde brugt arbejdskraft fra leverandører, der anvendte børnearbejde og dårlige arbejdsforhold. Dette førte til en masse negative reaktioner på sociale medier og en masse kritik af Apple.
• Pepsi’s reklamekampagne med Kendall Jenner: I 2017 lancerede Pepsi en reklamekampagne med Kendall Jenner, der viste hende, der deltog i en fredelig protest og til sidst tilbød en politibetjent en flaske Pepsi. Kampagnen blev hurtigt kritiseret for at trivialisere alvorlige politiske spørgsmål og for at udnytte sociale bevægelser til markedsføringsformål.
• SeaWorld’s brug af orkideer i underholdning: I 2013 blev SeaWorld kritiseret for at bruge orkideer i sin underholdning, efter at en oplysningskampagne fra en dyrebeskyttelsesorganisation gik viralt på sociale medier. Kampagnen udløste en international shitstorm mod SeaWorld, med mange mennesker, der boykottede selskabet og krævede, at orkideerne blev frigivet til deres naturlige habitat.
• Nike’s reklamekampagne med Colin Kaepernick: I 2018 lancerede Nike en reklamekampagne med den tidligere NFL-spiller Colin Kaepernick, der blev kendt for at knæle under nationalmelodien som en form for protest mod racemæssig uretfærdighed. Kampagnen blev modtaget med både ros og kritik, med nogen, der støttede Kaepernick’s budskab, mens andre boykottede Nike som følge af reklamen.
• Nivea’s reklamekampagne med sloganet “White is Purity”: I 2017 lancerede Nivea en reklamekampagne med sloganet “White is Purity”, som viste en hvid mand, der holder en hvid dreng i sin arm. Kampagnen blev kritiserede for at være racistisk og for at fremme en ideologi om hvid overlegenhed.
• H&M’s reklame med en sort dreng i en trøje med teksten “Coolest monkey in the jungle”: I 2018 lancerede H&M en reklame, der viste en sort dreng, der bar en trøje med teksten “Coolest monkey in the jungle”. Reklamen udløste en international shitstorm mod H&M, med mange mennesker, der krævede, at trøjen fjernes fra salg og at selskabet beklagede sin handling.
• Gucci’s “blackface”-tørklæde: I 2019 lancerede Gucci en tørklæde, der havde et design, der lignede “blackface”, en historisk form for racisme, hvor hvide mennesker maler deres ansigt sort for at udnytte og fornærme sorte mennesker. Tørklædet udløste en international shitstorm mod Gucci, med mange mennesker, der krævede, at tørklædet fjernes fra salg og at selskabet beklagede sin handling.
• Facebook’s datalæk: I 2018 blev det afsløret, at Facebook havde lækket oplysninger om millioner af brugere til Cambridge Analytica, et datadrevne markedsføringsfirma, der blev brugt af Donald Trump’s præsidentkampagne. Sagen udløste en international shitstorm mod Facebook, med mange mennesker, der boykottede selskabet og krævede, at det tog større hensyn til brugerprivatlivet.
• Starbucks’ politik om at tillade kunder at bruge toiletter uden at købe noget: I 2018 indførte Starbucks en politik om, at kunder kunne bruge selskabets toiletter uden at købe noget, som var ment som et svar på en sag, hvor to sorte mænd blev anholdt i en Starbucks-butik i Philadelphia, mens de ventede på en ven. Politikken udløste en international shitstorm mod Starbucks, med mange mennesker, der kritiserede selskabet for at være for lenient over for mennesker, der ikke er kunder.
• Google’s reklame for mobiltelefoner i Indien: I 2018 lancerede Google en reklamekampagne for mobiltelefoner i Indien, der viste en kvinde, der købte en mobiltelefon til sin mand som en form for belønning for hans gode opførsel. Reklamen blev kritiserede for at være sexistisk og for at fremme en kultur, hvor kvinder skal belønne mænd for deres god opførsel.
• Yves Saint Laurent’s reklamekampagne med sloganet “The ultimate accessory is to be well-behaved”: I 2021 lancerede Yves Saint Laurent en reklagekampagne med sloganet “The ultimate accessory is to be well-behaved”, som viste en kvinde, der blev bundet med et tørklæde. Reklamen blev kritiserede for at være sexistisk og for at fremme en ideologi om, at kvinder skal være underdanige.
• Dove’s reklamekampagne med sloganet “Real Beauty”: I 2017 lancerede Dove en reklamekampagne med sloganet “Real Beauty”, som viste kvinder i forskellige størrelser og former. Reklamen blev kritiserede for at være hyklerisk, da selskabet også sælger produkter, der hævder at ændre kvinders udseende, såsom slankekure og cellulite-produkter.

Andre internatione shitstorms

Der har været mange internationale shitstorms gennem årene, her er nogle eksempler:

• Cambridge Analytica-skandalen: Dette var en shitstorm, der involverede en databreach og uautoriseret brug af Facebook-brugerdata af den politiske konsulentvirksomhed Cambridge Analytica. Skandalen førte til store protester og førte til store ændringer i måden, Facebook håndterer brugerdata på.
• #MeToo-bevægelsen: Denne shitstorm opstod som en reaktion på udbredt seksuel chikane og overgreb i Hollywood-industrien. Bevægelsen spredte sig hurtigt til andre brancher og førte til, at mange mennesker, især kvinder, delte deres egne oplevelser med seksuel chikane og overgreb på sociale medier med hashtagen #MeToo.
• Black Lives Matter-protesterne: Efter flere tilfælde af politivold mod sorte amerikanere, spredte protesterne sig hurtigt og førte til store demonstrationer i USA og i andre lande. Protesterne førte til en national debat om racemæssig ulighed og politivold.
• Kina og Uighurerne: Der har været en shitstorm omkring Kina og deres behandling af Uighurerne, en muslimsk minoritetsgruppe i Xinjiang-provinsen i Kina. Der er blevet rejst alvorlige anklager om, at Kina har fængslet og tortureret tusindvis af Uighurer i forbindelse med en regeringskampagne mod “islamisk extremisme”.
• George Floyd-protesterne: Efter at George Floyd, en sort mand, blev dræbt af en hvid politibetjent i Minnesota i USA, spredte protesterne sig hurtigt til hele landet og førte til en national debat om racemæssig ulighed og politivold.