Vælg en side

Forberedelse afværger shitstorms

Nogle gange kan man se en shitstorm på lang afstand. Der har været situationer, som man efterfølgende har tænkt, at folkene bag må have haft hovedet under armen, når de har taget den pågældende beslutning eller ikke tænkt over noget andet.

Pointen er, at meget kan klares med god forberedelse, og det er der heldigvis mange, der har fod på.

Et eksempel er de store Hollywood-film og Netflix-serier, som næsten altid har en eller flere screeninger, inden udgivelsen. På den måde kan producenterne nå at få input, inden den endelige udgivelse.

Det er ikke altid muligt at lave en fokusgruppeundersøgelse på alt, man sender ud online, men nogle ting kan man godt tjekke igennem for at gardere sig mod shitstorme.

Hvor går grænsen – og er det den rigtige grænse?

Indhold der er anderledes og stikker ud, har det med at sidde bedre fast i folks bevidsthed. Derfor er det også fornuftigt at prøve at finde en kant eller en vinkel, som kan få folk til at engagere sig i det, man laver.

Derfor går mange virksomheder mod grænsen, når de laver indhold og markedsføringsmateriale. Det giver opmærksomhed, hvis man kan provokere folk, hvis man kan give folk en varm følelse, hvis man kan fremprovokere en reaktion.

Når man går til grænsen, er der også en risiko for, at man krydser grænsen, og det kan være farligt. Det er her, shitstorme bliver skabt.

Man kan derfor med fordel gøre sig det klar, hvilken grænse det er, man går til. Et eksempel kunne være Spotifys reklamefremstød, der var baseret på brugerdata. Spørgsmålet Spotify sandsynligvis havde i tankerne var, om det var sjovt.

Et skilt nævnte, at en bruger havde spillet nummeret ’Sorry’ mange gange på Valentines Day og spurgt, hvad vedkommende havde gjort – er sammenhængen tydelig nok til at være sjov?

Det folk rent faktisk bed mærke i var, at Spotify trak data fra brugerne og brugte det til at gøre grin med brugerne. Spotify fik en masse opmærksomhed med kampagnen, men ikke al opmærksomheden var, som svenskerne havde håbet.

Kategorien ’trælse ting vi burde have gjort’

Databehandling

Shitstorme kan også komme på grund af simple fejl. Det gør dem ikke bedre eller mere tilgivelige for den sags skyld, men vi kan ikke komme uden om, at af og til sker der bare fejl.

Disse fejl kan komme i mange afskygninger, og de kan have varierende påvirkning på den kampagne, der er tale om. En stavefejl kan både være en lille ting, men det kan også ændre en hel kampagnes udtryk til det værre i de generelle tilfælde.

Andre faldgruber man kan falde i er sådan noget som ikke at have styr på navne, e-mailadresser, og andet lignende data. Databehandling er en vigtig ting i forbindelse med kampagner.

Især i et land som Danmark, der beskytter forbrugerne i høj grad. Det kan ende i ikke bare shitstorme (som kan være dyre nok i sig selv), men reelle bøder, hvis man sender markedsføringsmateriale til nogen, der ikke har bedst om det.

En god databehandling og sikring af opdaterede databaser kan være en god investering.

Misforståelse af målgruppen

Alle kampagner er lavet med et bestemt mål, og alle kampagner har et publikum, man forventer vil reagere. Alle kampagner bør også have en klart defineret målgruppe, og kampagnen skulle gerne være tilrettelagt på en måde, så den taler til målgruppen på en god måde.

Det er bare ikke altid, det sker, og en misforståelse af målgruppen kan let føre til, at en kampagne giver bagslag.

For et par år tilbage gik Fitness World skævt af sin målgruppe, da de i en kampagne spurgte, hvad kvinderne gerne ville kaldes i 2015 og listede en række forskellige hashtags som #snack, #frækkert og #kugodt.

Kæden endte med at negativ omtale, fordi de ikke havde forstået, at mange af deres kvindelige brugere brugte træningen til at fokusere på sundhed og velvære – ikke på det, kæden lagde op til i kampagnen.