Sommeren i Danmark har været historisk varm, hvilket har betydet, at flere virksomheder har døjet med at holde temperaturen nede. Det viste sig dog, at der også var problemer med temperaturen på det nybyggede Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Flere medier braget historien om, at temperaturen på flere sengeafsnit var så høje, at både patienter og ansatte led under de høje temperaturer. Blandt andet bragte DR en reportage fra hospitalet, hvor både patienter og ansatte fortæller, hvordan de høje temperaturer var til stor gene.
Mens denne historie var helt reel, og hospitalsledelsen også var ude at beklage, så endte hospitalet alligevel med at få det sidste ord, efter Ekstrabladet bragte en artikel, der skabte stor debat.
Kuvøseafsnittet kom under beskydning
I forlængelse af DRs artikel, bragte Ekstrabladet en lignende historie om, at airconsystemet på hospitalet var blevet erstattet med en billigere løsning. I artiklen fortalte en far, at han havde set et termometer på kuvøseafsnittet, der angiveligt viste, at der var 37,5 grader på kuvøseafsnittet.
Dette fik hospitalet på barrikaderne. Samme formiddag som historien blev bragt i avisen, skrev Aarhus Universitetshospital en længere opdatering på Facebook, hvor de proklamerede, at der var tale om en ”alvorlig misforståelse”.
Ifølge hospitalet var der nemlig tale om at termometer, der befandt sig i selve kuvøsen. Her skal temperaturen nemlig være omkring 37,5 grader. Hvis temperaturen bliver laverer risikerer barnet nemlig at tage skade, oplyste hospitalet.
Hospitals opdatering gav medvind, mens Ekstrabladet nægtede fejl
Hospitalets opdatering blev flittigt delt på særligt Twitter og Facebook. Opslaget opnåede næsten 4.900 delinger, mens flere end 580 mennesker kommenterede på hospitalets originale opslag. De fleste af disse kommentarer var kritiske overfor Ekstrabladet og deres historie.
Men den heftige kritik fik ikke Ekstrabladets chefredaktør Karen Bro til at undskylde. Ifølge hende, var der ikke tale om en fejl. Hun siger, at Ekstrabladet naturligvis ville rette historien, hvis det kunne bevises, at deres historie var fejlagtig. Dog påpeger hun, at avisens kilde havde målt den angivne temperatur, hvilket ikke var muligt at modbevise.
Sagen endte med en større diskussion mellem Ekstrabladet og hospitalet, som blandt andet blev bragt i fagbladet Journalisten.
Modsvar blev hospitalets redning
Selvom den oprindelig historie om, at temperaturen på Aarhus Universitetshospital var ualmindeligt høje var fuldstændig sand, endte hospitalet altså alligevel at få lidt medvind med deres modsvar.
Ved at bruge de sociale medier til at komme ud med deres budskab, fik hospitalet meget hurtigt bragt deres modsvar frem. Dermed fik både borgere og medier lynhurtigt fat i opdatering, og historien blev nu i stedet en diskussion om, hvorvidt Ekstrabladet talte sandt.
Hospitalets svar er et fint eksempel på, hvordan virksomheder og organisationer, kan lave online reputation management på deres egne kanaler. For selvom sagen var alvorlig, formåede hospitalet at begrænse skaderne, ved at påpege Ekstrabladets mulige fejl.
