Online Reputation Management, ORM, som det også kaldes, er for mange virksomheder en nødvendighed. Det giver dem nemlig en hjælpende hånd, når de udsættes for en shitstorm. Jensens Bøfhus oplevede det i 2014, Nykredit blev udsat for det i 2016, og nu udspiller en personlig af slagsen sig mod en tidligere topchef og hans virksomhed.
Det var, som det ofte er, en statusopdatering på Facebook, der satte gang i shitstormen. En iværksætteren beskrev med sin opdatering sin opfattelse af sagen, at hans opfindelse var blevet kopieret og solgt i Dansk Supermarkeds Netto butikker.
Iværksætterens opslag på Facebook har siden vakt stor interesse, og har med sine, i skrivende stund, over 16.000 delinger, 11.000 reaktioner og næsten 2.000 kommentarer, virkelig forarget en lang række danskere.
Ikke første gang
Opslaget på Facebook bærer i høj grad præg af negative kommentarer rettet mod netop den tidligere topchef, hvilket især skyldes, at det ikke er første gang, at vedkommende og hans virksomhed er indblandet i en lignende kopisag.
I 2010 var det en smykkedesigner, der fik en erstatning, efter at en dansk tøjgigant solgte kopier af hendes populære halskæder i deres butikker. Tøjgiganten havde købt halskæderne i god tro via en dansk agent, samme virksomhed, der nu er i modvind igen.
I 2016 kom den tidligere topchef og hans virksomhed igen i mediernes søgelys, da virksomheden blev indblandet i en lignende kopisag. Her var det en dansk keramiker, der følte sig krænket, da hun opdagede, at netop Dansk Supermarkeds Netto forhandlede keramik, der lignede hendes til forveksling. Det var dog ikke første gang, at Anne Black stiftede bekendtskab med virksomheden. Tilbage i 2003 blev fyrfadslysestager produceret af selv samme virksomhed taget af hylderne i Netto, fordi de lignede stager fra keramikeren. Dengang indgik man et forlig, og keramikeren fik 20.000 kroner i erstatning.
Et forlig i den størrelse var dog ikke nok for keramikeren anden gang, hun følte dig kopieret. Her reagerede hun, ligesom iværksætteren, også på Facebook. Hun lavede en video, hvor hun gennem skrift udtrykte, at hun følte sig kopieret. Videoen fik over 1 million visninger, og skabte altså også debat på de sociale medier – præcis ligesom den aktuelle sag.
Ovenstående eksempler er dog blot de udvalgte, der har fået massiv opmærksomhed i medierne. Foruden smykkedesigneren og keramikeren, har den tidligere topchef og hans virksomhed nemlig været involveret i hele syv andre kopisager, som har omhandlet alt lige fra designer-gummistøvler til børneregntøj.
Shitstorm i gang
En shitstorm kan få store konsekvenser for en virksomheds omdømme – og for en person i det aktuelle tilfælde. Der er ingen tvivl om, at det aktuelle opslag fra iværksætteren har sat gang i en decideret shitstorm mod den tidligere topchef og den virksomhed, som han i dag står i spidsen for.
Et opslag der, på Facebook, får den type negativ opmærksomhed, som hvad der er tilfældet for både keramikerens video og iværksætterens opslag, udløser en shitstorm. Muligheden for at dele sine oplevelser på sociale medier gør, at utilfredsheden hurtigt spredes – uanset om den er berettiget eller ej.
Kort efter opslaget har flere landsdækkende aviser udarbejdet artikler om sagen, mens der også rives op i den tidligere topchefs ældre kopisager. En ærgerlig situation for vedkommende og hans virksomhed, der printer sig i forbrugernes bevidsthed, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for hvorvidt forbrugerne er villig til fremover at købe produkter, som er produceret af den meget omtalte virksomhed.
En sag med flere vinkler
Når en shitstorm bliver igangsat på sociale medier, er det ofte kun den ene parts side af sagen, der er med til at udløse den. I mange tilfælde er der, som bekendt, flere sider af samme sag, og dermed kan shitstormen være både uretfærdig og uberettiget.
Noget kunne nemlig tyde på, at iværksætteren i den aktuelle sag ikke selv har helt rent mel i posen. Hvis man går lidt dybere ind i iværksætterens virksomheds historik, finder man nemlig noget opsigtsvækkende. Ifølge CVR-registeret har virksomheden siden 7. januar 2017 været under konkurs. Tilmed oplyses der, at iværksætteren fratrådte virksomheden i februar i år.
Alligevel har iværksættervirksomheden stadig en webshop, som gør det muligt for kunder at købe produkterne, der har til formål at holde støj og blæst væk fra mikrofonen på diverse typer headsets. Når man, ligesom iværksættervirksomheden, selv er yderst sårbar, kan det være risikofyldt at igangsætte en shitstorm, da man skaber medieomtale til sin virksomhed. For hvem tør købe produkter fra en shop, der i virkeligheden skjuler sin igangværende konkurssag?
En shitstorm kan give bagslag
Man skal passe på, når man udtaler sig om en konkret sag på de sociale medier. Det har nemlig også fået konsekvenser for iværksætteren, at han har lagt fokus på kopisagen og anklagede den tidligere topchef for plagiat.
Iværksætteren risikerer nemlig at få flere injurie-sager på nakken efter hans påstande. Den tidligere topchef har nemlig tilsendt iværksætteren et skriv, hvori der står, at opslaget på Facebook skal trækkes tilbage, samtidig med, at han skal komme med et dementi.
Dette er dog ikke den eneste konsekvens, som iværksætteren oplever efter opråbet på Facebook. To svenske kvinder har nemlig også reageret efter den massive presseomtale af kopisagen.
De to kvinder sælger nemlig også et lignende produkt, og fik allerede idéen i 2013 – altså før iværksætteren. Samtidig kan de to svenske kvinder berette, af iværksætterens hustru i august 2015 købte to eksemplarer at deres produkt over nettet. Det var altså seks måneder før, at iværksætteren lancerede sit produkt på markedet. De to kvinder deltager nu også i kopikrigen, og er ikke glade for, at nu to virksomheder tjener penge på deres idé.
Opråbet fra iværksætteren kan altså ende med at koste ham dyrt i og med, at han risikerer at få flere sager imod sig. En shitstorm kan altså sagtens give bagslag, og det er afgørende, at man selv har rent mel i posen, og ikke er sårbar, når man giver startskuddet til en potentiel shitstorm.
Uenighed på sociale medier
På Facebook er det dog heller ikke udelukkende den tidligere topchef og hans virksomhed, de negative kommentarer er rettet mod. En lang række danskere stiller nemlig også spørgsmålstegn ved iværksættervirksomheden og iværksætterens oprindelige idé, og nogle påstår, at den type produkt har været på markedet i mange år.
Debatten bunder i høj grad også i, at det endnu en gang er den lille mod den store. Altså en supermarkedsgigant mod en dansk iværksætter. Præcis ligesom shitstormen og debatten om Jensens Bøfhus og Jensens Fiskerestaurant. Her var det nemlig den samme problemstilling, der virkelig satte gang i debatten blandt danskerne.
På trods af kritikere indeholder kommentarsporet dog flest negative kommentarer rettet mod den tidligere topchef og hans virksomhed, som efter en shitstorm som denne i høj grad får brug for grundig Online Reputation Management.
Hvem er synderen?
På Facebook og i diverse artikler om sagen er vandene også delt, når det kommer til syndebukken. Er det supermarkedsgiganten, den tidligere topchef eller hans virksomhed? eller er det i virkeligheden iværksætteren, der er synderen?
Den tidligere topchef selv afviser kopieringen, og finder beskyldningerne fra iværksætteren æreskrænkende. En facebookbruger mener endda at ”han har en bedre injuriesag end iværksættervirksomheden har en sag om kopiering”.
I keramikerens kopieringssag blev synderen i medierne identificeret som supermarkedsgiganten. Det skete, fordi keramikeren fokuserede på dem fremfor den tidligere topchef og hans virksomhed i den video, som hun offentliggjorde på Facebook.
Det kan reddes med Online Reputation Management
I denne sag er der ingen tvivl om, at shitstormen omhandler, og er rettet mod, den tidligere topchef og hans virksomhed – også selvom det ikke er sikkert, at det er berettiget.
Shitstorms kan nemlig forekomme for alle typer af virksomheder, og det sker desuden ofte, når man mindst venter det. Mange virksomheder er sårbare over for fænomenet, og forbereder sig ikke på, hvordan en potentiel shitstorm skal håndteres. I mange tilfælde handler det nemlig ikke om, hvorvidt en shitstorm kommer til at finde sted, men i stedet hvornår det kommer til at ske.
En shitstorm går som regel i sig selv med tiden, når der opstår andre sager, der optager forbrugerne og medierne. Det betyder dog ikke, at shitstormen er glemt. Mediernes årvågenhed og mange artikler der omhandler sagen, vil i det næste lange stykke tid pryde søgeresultaterne i søgemaskinerne, og det kan få store konsekvenser for, i dette tilfælde, den tidligere topchefs virksomhed.
Når man arbejder professionelt med Online Reputation Management, bruger man nemlig også ekspertviden inden for søgemaskineoptimering. Her er formålet at hæve de gode og positive resultater i søgemaskinerne, så de negative artikler ikke ses som det første af potentielle kunder. En indsats som højest sandsynligt bliver en nødvendighed for den tidligere topchef og hans virksomhed efter endnu en shitstorm om kopiering.
