Sager som denne dukker op fra tid til anden i medierne herhjemme. Denne gang drejer det sig om en nyudnævnt rektor på skolen Pittsburg High School, som ligger i Kansas i USA.
Noget af det, der gør denne historie usædvanlig er til gengæld, at rektorens lidt for flotte CV ikke blev fanget af skolens bestyrelse, af lokale journalister eller andre, man kunne forvente. Det var elever, der arbejdede på skolens egen avis, der opdagede, at der var noget galt.
TV2 skriver med henvisning til The Washington Post, at seks studerende, som arbejdede på skolebladet ’The Booster Redux’, begyndte at researche på deres nye rektor. Her fandt de unge mennesker stille og roligt flere og flere ting, som ikke så ud til at være helt fine i kanten, jo mere de læste op på rektoren.
Master- og doktorgrad fra tvivlsomt universitet
Første problem, der bliver taget hul på, er rektorens kandidat- og doktorgrad, som hun skulle have taget mange år tidligere. Af hendes CV fremgik det, at disse grader var blevet taget på det private Corllins University, men de studerende opdagede hurtigt, at der var problemer med dette.
Corllins University har aldrig haft en godkendelse som uddannelsesinstitution, og derfor kan en eventuel master- eller doktorgrad ikke bruges. De studerende på Pittsburg High School kunne også fortælle, at Corllins University tidligere er blevet taget i at sælge eksamensbeviser.
Søger man hurtigt på Corllins University ser det heller ikke godt ud. Corllins University har to sider, der er online – en moderne udseende hjemmeside, der dog ikke ser ud til at have noget indhold under størstedelen af undersiderne og en gammelt udseende side, der umiddelbart kun har kortfattet information om muligheden for at betale for skolegangen. Ikke gode tegn for et universitet.
Corllins University har også en side på Facebook, der dog ikke har nogen opslag siden 2012.
Tvivlsomt arbejde i Dubai
Inden rektoren blev ansat på Pittsburg High School, havde hun i en årrække arbejdet som forstander på Dubai American Scientific School. Den skole blev dog lukket af myndighederne i Dubai i 2012 på grund af en række overtrædelser.
Blandt andet havde flere af underviserne ikke lov til at undervise i landet, der var pillet med antallet af fremmødte studerende, og der var store problemer med det, der i Gulf News bliver kaldt ’health and safety’.
Størstedelen af lærerne havde ikke arbejdstilladelser, fortæller den engelsksprogede avis, som også fortæller, at skolen fik mærket ’utilfredsstillende’ i myndighedernes vurdering.
Historien spredte sig som ringe i vandet
De seks studerende på ’The Booster Redux’ havde nok ikke forestillet sig international bevågenhed, men det fik historien altså.
Efter artiklen blev offentliggjort i skolebladet, tog avisen Kansas City Star historien op, og derfra den store og velansete avis The Washington Post. Sidstnævnte avis er en, mange medier verden over holder øje med – blandt andre TV2, som altså også tog historien op.
Den store udbredelse af historien betyder, at hvis man googler navnet på rektoren, fremstår hun ikke med et specielt positivt online omdømme. Der er en lang række af medier og dermed også forskellige søgeresultater, der tegner et meget negativt billede af den nu tidligere rektor.
Af større medier i USA kan nævnes New York Post, The Washington Post og CNBC, der har taget historien op, og også internationale medier som The Independent i Storbritannien har fortalt historien til sine læsere.
CV-fifleri er ikke en ny ting
Det at skrue lidt for meget på sit CV er ikke noget nyt – hverken i udlandet eller herhjemme. Der har været flere sager fra forskellige brancher, hvor et CV ikke har været præcist eller korrekt afspejlet en persons erfaring eller uddannelse.
Det har flere gange ført til en vis mediebevågenhed, når en prominent person eller en højtstående stilling har været involveret i denne slags sager.
Enkelte har forsøgt at få den dårlige omtale slettet, både fra mediernes arkiver og fra Googles søgeresultater for at bevare et godt online omdømme. For en tidligere direktør for Aarhus Festuge lykkedes det faktisk at få søgeresultaterne slettet fra Google, men ikke fjernet fra den kritiske avis’ hjemmeside.
En persons online omdømme er vigtigt, da mange arbejdsgivere og lignende vil søge på kandidater online, inden en ansættelse eller lignende finder sted, og derfor må den tidligere Aarhus Festuge-direktør nok være utilfreds med slutresultatet af fjernelsen af søgeresultater på bestemte søgeord.
Hele den affære betød nemlig, at medierne på ny tog sagen op med netop den vinkel, at det lykkedes at blive glemt af Google. Den nye vinkel på historien betyder, at de nye resultater vil være meget svære at få fjernet.
Det faktum, at en fjernelse fra Googles søgeresultater via ’retten til at blive glemt’ ikke er en garanti for, at en sag er afsluttet, er en af grundende til, at det ikke er den mest effektive måde at komme dårlig omtale til livs.
Derudover er der det internationale aspekt i en sag som denne, hvis rektoren skulle have haft lyst til at blive glemt af Google. Sagen har spredt sig over flere kontinenter, og retten til at blive glemt gælder groft sagt kun inden for Europa – en sag som denne vil altså ikke bare forsvinde, selvom en bestemt del af Googles brugere ikke vil få bestemte søgeresultater at se. Resten af folk uden for Europa vil stadig se de resultater, der er gemt for europæiske Google-brugere.
Har du pyntet på dit CV?
Flere og flere danskere har en profil på LinkedIn, og en af de største fordel for virksomheder ved netop dette sociale medie er, at CV’et spiller en stor rolle. Det betyder også, at ens CV gennem LinkedIn ligger online, hvor alle kan se det – hvis det selvfølgelig er offentligt.
Fordi ens LinkedIn profil ligger online, skal man altså sikre sig, at det, der står på ens profil på LinkedIn, rent faktisk stemmer overens med virkeligheden, fordi arbejdsgivere og andre kan tjekke det meget hurtigt.
Har man eksempelvis tastet forkert uden at have opdaget det, har man ikke muligheden for at forklare tastefejlen som ved en jobsamtale. Har arbejdsgiveren set ens CV på LinkedIn og får øje på der, hvor der er tastet forkert, når man måske slet ikke til et punkt, hvor man kan forklare sin fejl.
De danske jobcentre, A-kasser og lignende anbefaler også, at man opretter en profil på LinkedIn, hvis man ikke har en i forvejen. Man får altså anbefalet at lægge sin professionelle side frem online, noget som bestemt spiller ind på ens online omdømme.
LinkedIn indeholder, som de fleste ved, ud over uddannelse og erfaring også muligheden for at anbefale og anerkende andre. Har man mange anbefalinger og anerkendelse, kan det være med til at skubbe ens online omdømme i den rigtige retning.
Pas på dit omdømme med online reputation management
Når skaden er sket, som med rektoren fra Pittsburg High School, kan det være svært at komme ovenpå igen, for ikke at sige umuligt. Gennem denne sag har hun genereret så mange negative søgeresultater, at det er svært at se, hvordan en søgning på hendes navn ikke vil afspejle hende negativt.
Det er et eksempel på, hvorfor man skal passe på sit online omdømme – og selvfølgelig ikke lyve i sit CV. Teknikken kaldet online reputation management handler om at skubbe de negative søgeresultater i baggrunden, så de, der søger, først får serveret de positive resultater. Det er nemlig de færreste, der læser mere end de første par stykker.
Online reputation management er dog mest effektivt, hvis det sættes i værk, før det rent faktisk er nødvendigt.
Google vægter alder relativt højt, og derfor vil et ældre og mere etableret søgeresultat have en fordel over et dugfriskt et af slagsen. Derfor går en del af arbejdet med online reputation management ud på at få lavet de gode søgeresultater så tidligt som muligt.
Det kan ikke betale sig at lyve i sit CV
Det bliver simpelthen afsløret, hvis man lyver i sit CV. På en eller anden måde, kommer en løgn i ens CV til at bide en i halen – om dit CV så ligger på LinkedIn, i en jobbank eller om du har det med i hånden på papir.
Måske er du i stand til at lande jobbet alligevel, men som med de mange eksempler på CV-koks i medierne, så kommer det nok frem alligevel. Hvis det er en højere stilling, vil der også komme mere opmærksomhed på det, og så er det en hård kamp om at få genoprettet sit online omdømme.
Moralen i denne fortælling er naturligvis, at man ikke skal lyve i sit CV eller på anden måde fuske sig til at opnå et bestemt mål.
Men historien er også et klart billede på, at når først skaden er sket, så kan det være svært at lave om på. En søgning i skrivende stund, 7. april 2017, på Pittsburg High Schools nu tidligere rektors navn viser tydeligt, hvor galt det kan gå.
Ud over resultater til Facebook- og LinkedIn-profiler og en enkelt ansat i et statsligt apparat med samme navn, handler alle resultater om svindelsagen fra Kansas med lidt forskellige vinkler.
